Euro Cup Herning 2012

30-07-2012

 

Euro cup i Herning

Efter en sæson med mange problemer med Rabbit G’n Mad fik vi onsdag inden Herning besøg af vores ven Willem Velduzen fra Holland som vil hjælpe os med at lave et nyt sætop inden stævnet i Herning.

Efter et par dage i hyggeligt selskab drog vi fredag eftermiddag mod Herning hvor vi lige når at få pakket ud inden vejrguderne starter stævnet hvor de sluttede sidste år, nemlig med megen regn, dog i mindre omfang.

De sidste teams ankom sammen med tilskuere lørdag, og flere af dem blev trukket ind af store landbrugs traktorer, og man yde et stort og flot arbejde fra arrangørernes side for at gennemføre stævnet.

Regnen stoppede lørdag kl. 15 lige inden stævnestart og man blev således kun en halv time forsinket.

Super-Stock var programsat som lørdagens 3 klasse hvor Rabbit G’n Mad skulle starte som nummer 11

Vi var spændte på om vores justeringer havde båret frugt.

I vores første træk nåede Henrik ud på 94,88 men han var nu langt fra tilfreds, for Rabbit G’n Mad vil ikke rigtig tage omdrejninger, og 3 cylindre temperaturer var ikke det den skulle være så vi justerede lidt og var klar til 2 træk hvor vi nåede ud på 95,93 som ikke rakte til mere end en 10 plads i dagens felt. Efter vi kom hjem og fik traktoren undersøgt, viste det sig at lejerne var gået i alle 3 turboer.

Søndag.

Søndag var det så mor Ilse som skulle give den gas også hun skulle køre i dagens 3 klasse hvor hun skulle starte allersidst, vi havde nu ikke nogle forhåbninger om at komme med i Pull Off for Blue Rabbits turbo er af ældre dato og ikke længere tidssvarende.

Ilse blev koblet for slæden og hun havde skam ikke glemt at give gas, og kom ud på 79,09 meter og havde dermed ikke mulighed for et nyt forsøg, men med en ødelagt turbo ville det heller ikke komme på tale.

 

Dette års Euro-cup stævne blev ikke vores men vi takker for den store opbakning.

 

Med venlig hilsen

Rabbit Pulling Team

Ultimate Web