DM Finalen i Hjallerup

01-09-2011

 DM Finalen i Hjallerup.
 

Så blev det hjemmebanen der skulle ligge ler til vores nye traktor, og vi var meget spændte på om der rent faktisk var bid i banen, oven på nattens kraftige regn.

Som så ofte før når der køres DM i Hjallerup startede vi dagen med en lille sponsor fest, hvor vi inden stævnet havde inviteret alle vores sponsere på morgenkaffe og en lille skarp til halsen, hjemme i værkstedet.

Da vi ankom på Hjallerup Pulling Arena, var man i færd med at slæbe forskellige teams på plads i ryttergården, heldigvis havde vi fået en god plads, hvor der var tørt, vi vil hermed gerne takke de arbejdsomme stævne arrangører, som gjorde hvad de kunne for at afholde et godt stævne, og ikke mindst den fantastiske fest vi havde om aften.

Vores klasser skulle som alle andre stævner i år køres sammen.  Mor Ilse og Pro-stock var den første af vores traktorer, der skulle køre. Ilse lagde igen stærkt ud med et full pull, og var dermed klar til pull off sammen med alle de andre i klassen, men der gik det dog mindre godt for Ilse for med et træk på 80,04 meter blev hun sidst i klassen, men når alt blev lagt sammen, fik hun trods alt en 3 plads i DM serien, flot af en nybegynder…..

Så var det Rabbit G’n Mad og Henrik der skulle prøve kræfter med en bane med et utroligt godt bid, også han kom i lighed med Hobo i pull off, dog foregik Henriks træk væsentligt hurtigere end Hobos. I pull offen blev Rabbit G’n Mad godt nok klemt ned, og det blev dermed kun til en 2 plads efter Hobo som også blev Danmarksmester foran os, vi siger TILLYKKE til Hobo…

 
Mvh.
Rabbit Pulling Team.
Ultimate Web