Ahoy 2012

25-02-2012

Ahoy 2012.

 

Igen i år var vi inviteret til det store indendørs stævne i Ahoy, og efter det mindre gode stævne i Zwolle, hvor vi mistede en turbo, var der blevet monteret en anden, og lidt mindre af slagsen, en vi havde kørt med før, med godt resultat. Vi kørte hjemme fra fredag morgen, og nåede den dansk/tyske grænse ved godt 9 tiden, hvor vi lige skulle proviantere til turen. Så gik turen mod Holland, ikke direkte til Ahoy, nej vi skulle lige forbi vores ven Willem Velduzen og hente topstykket til vores nye motor, for uden dette kommer vi ikke meget længere i projekt motor. Vi kørte  senere fredag aften mod Ahoy.  Lørdag morgen spiste vi morgenmad i bussen og fik læsset af og gjort klar til stævnet for vi skulle jo starte som stævnets første traktor kl. 12 og skulle jo lige synes og vejes ind inden.

Klokken blev 12 Henrik blev trukket ind foran slæden, men måtte vente lidt endnu inden der blev givet grøn flag, ikke godt for Henriks nerver, for kunne Rabbit G’n Mad nu starter når det flotte lysshow og fyrværkeri var forbi ? Heldigvis var der ikke større problemer.

Henrik strammede kæden op, gav gas og dagens første Full Pull var en realitet.

Red Fever, Six Shooter gjorde det samme, så vi 3 skulle ud i Pull off, og Henrik skulle igen ligge ud. Denne gang blev det til et træk på 48,1 meter det rakte til en flot 2 plads efter Red Fever.

Vi var meget tilfredse for det havde vi ikke turde håbe på, vi var tilfredse med en top 5 placering, så det skulle fejres.

Vi kørte kort efter aftens stævne hjemad hvor vi overnattede på en resteplads i tyskland. Søndag morgen gik turen atter hjem, men vi måtte ind at proviantere endnu en gang ved den dansk/ tyske grænse grundet det flotte resultat.

Vi skulle nok have blevet ved grænsen lidt længere tid, for kort inde i Danmark blev vi nemlig vinket ind af det danske tungvogns politi, og de kunne bestemt ikke lide Sille (Bussen) men efter en længere snak hvor de tog kopi af ALT, fik vi lov at køre videre.

Hjemme igen efter en vellykket tur til Holland, får vi nu travlt med at sætte ny motor i Rabbit G’n Mad, så vi også får stor motor i lighed med vores konkurrenter.

 

Mvh.

Rabbit Pulling Team. 

Ultimate Web