3 DM I Faxe

26-05-2011

3 DM 2011 i Faxe

 

Oven på en travl uge med at skifte Turbo på Rabbit G’n Mad,

som vi fik samlet torsdag, skulle vi lige tjekke oliefilter på Blue Rabbit, og der plejer jo ikke at være noget galt, så det skulle jo bare være en form sag, men helt så nemt gik det langt fra, for filteret var fyldt med spåner, så der skulle kigges til motoren inden weekendens stævne i Faxe, men mor Ilse havde hele ugen sagt at hun gerne vil holde pulling fri denne weekend, så vi var ikke i tidspress, da der er længe til 4 DM i Testrup

Fredag formiddag fik vi bussen læsset med Rabbit G’n Mad, og var så småt klar til at køre, for vi skulle åbenbart af sted uden Mor Ilse.

Henrik ville nu lige spørge en sidste gang, og fik svaret

”Hvad fanden skal jeg lave på Sjælland når jeg ikke har en Traktor?”

Hans-Jørgen, Gummi og Henrik fik pludselig travlt med at skille Blue Rabbit ad, for at finde fejlen, der viste sig at komme fra hovedlejerne, som dog var lagervare, men tiden løb fra os, så Hans-Jørgen og Elvis ville isætte nye lejer fredag aften, så Hans Jørgen og Ilse kunne  køre til Faxe lørdag morgen,

hvis vi ellers kunne låne en Lastbil

Henrik fangede den hurtig og fik travlt med at ringe til vores sponsor NH-Løft Østervrå,

for at høre om de kunne være behjælpelig med lån af lastbil, da vores trailer endnu ikke er helt klar, og det kunne de heldigvis.

Vi kørte mod Sjælland, fredag lige før aften og ankom kl. 22.30 til Faxe.

Hans Jørgen og Mor Ilse, ankom lørdag over middag.

Mor Ilse er IKKE god mod dyr!

 

Man havde fra arrangørens side valgt at køre Pro-Stock og Super-Stock klasserne sammen,

således at der blev mere tid til køling af motor.

Vores klasser lå anden sidst i dagens program,

 så der var god tid til at se noget godt pulling.

 Nu skulle vores klasser i aktion og John Deere 1 skulle ligge ud og trak 97,07 meter,

hvilket gjorde at de valgte det som et prøve træk,

så blev det mor Ilse der skulle spændes for slæden, hvilket går bedre og bedre

(Nu kan hun også bakke med trailer)

 

hun formåede IGEN at lave en perfekt start, noget som Henrik han misunder hende,  

 

 

men efter 97,45 meter og en del tryk på bremsen ville kaninen ikke længere,

Ilse var ganske tilfreds, og mente bestemt ikke at hun kunne forbedre den længde.

Næste køre var John Deere 2 der trak full pull efterfulgt af Bukken der trak 99,24 m.

John Deere 1 skulle nu have sit første gældende træk, som også blev et full Pull.

 

Vi var nu sidst så et andet træk kunne ikke give en dårligere placering,  

 

 

hvilket Ilse også godt kunne se

Nu var det så Super Stock der stod for tur, Hobo startede med et træk ud af banen,

og valgte at tage det som et prøvetræk, næste traktor var Rabbit G’n Mad,

og med en ny Turbo, og en omdysset vand indsprøjtning,

var vi spændte på hvordan det ville gå,

Henrik fik denne gang det længe ønsket boost fra de 3 turboladere,

men fik først rigtig bid i banen omkring 40 meter hvor traktoren styrede mod venstre,

og Henrik måtte bremse kraftigt, hvilket fik den til at hoppe så meget at en vægtklods faldt af,

hjelmen sprang op og han blev diskvalificeret.

Nu var det Blue Power, men efter ca. 11 meter måtte han give op, på grund af turbo problemer.

Geddy up go udgik med tekniske problemer, så kunne Hobro trække længere end Blue Power,

ville han være dagens vinder af Super Stock klassen,

og han lavede et flot Full Pull i sit første gældende træk,

så vi måtte nøjes med en 3 plads, hvilket var mere end forventet,

Henrik var nu ganske godt tilfreds for nu kunne han da komme af sted,

hvilket altid har været det store problem.

Mor Ilse skulle nu have sit andet træk, så hun satte sig i sædet endnu engang,

og denne gang fik hun virkelig rykket den gamle kanin i ørerne,

så meget at den nu også var med i pulle offer,  Bukken gjorde kunsten efter så med 4 traktorer i Pulle Offen var der lagt op til en spændende finale.

Slæden var nu blevet gearet om, og man var klar til  Pull Off,

De to grønne lage ud med et træk på henholdsvis 92,24 og 88,89 meter,

så  mor Ilse var godt klar over hvad der skulle til, og igen lavede hun en rigtig god start,

ramte det helt rigtige spor på en bane som var meget uens,

dette resultere i et træk på hele 94,42 meter, og var således sikker på mindst en 2 plads.

Rigtig flot kørt i et felt med stærke traktorer som alle køre med i Euro-cup serien.

Nu skulle det vise sig om Bukken kunne flytte det ternede mål flag nok et stykke,

han vidste jo hvad der skulle til, men Bukken måtte bremse en hel del under trækket, og fik en træklængde på 89,44 meter som rakte til en 3 plads.

 

Mor Ilse var således dagens vinder, og så bestemt også glad ud fra den uvante plads øverst på skammelen. Stort Tillykke!!!

 

Efter stævnet og lige inden regnen var Rabbit G’n Mad endnu en gang for slæden,

for at lave et test pull, Henrik lavede en perfekt start helt uden problem,

og lettede gassen ved 50 meter, alt var næsten som det skulle være,

traktoren have dog lidt olie spild fra den ene turbo, men det er blot en pakning der skal skiftes.

Stævne arrangørerne kan være utrolig godt tilfredse med dagen, men banen skal de nok lige have kigget lidt på, men alt andet havde de totalt styr på, ja selv vejret!

Vi var meget tilfredse!

Vi fik læsset  og på vejen ud fra pladsen blev vi holdt tilbage,

ja en tilskuer på knallert havde hvis fået nok af FAXE,

så han var væltet og der var tilkaldet en Ambulance, senere en Akutbil, og til sidst en Læge helikopter,

ja man skal lade være med at tune sådan en PUCH mere end man kan styre hjem,

han var dog ikke mere skadet end ambulancen kunne klare, men redningstjenesten fik da vist deres grej.

 

Vi  takker endnu en gang for et godt stævne, og håber vi ses igen næste år.

 

 

Mvh.

 

 

Rabbit Pulling Team

 

 

 

 

Ultimate Web